Jakker & anorakker


Beklædning

 

Det er vigtigt at være rigtigt påklædt til den opgave, du står overfor. Hvad enten jakken skal anvendes til hverdagsbrug, vandringsture eller bjergbestigning, er der forskellige, mere eller mindre optimale valg.

Hvilken jakke eller anorak skal jeg vælge?

Der er forskellige typer af jakker, f.eks.:

Softshell jakker er ofte lette og smidige, vindtætte og åndbare - men klarer som regel ikke længerevarende regn. De er optimale til mildere forhold, hvor man ønsker en vindstoppende og let isolerende effekt.

Membran- eller skaljakker som typisk har et ydre af Gore-Tex, er vind- og vandtætte og åndbare. Ønsker man bedre beskyttelse mod regn, og samtidig muligheden for at regulere isoleringsevnen via inder- og mellemlag, er skaljakken perfekt

Dun- eller fiberisolerede jakker findes i flere afskygninger, men fælles er deres isolerende lag. Disse jakker anvendes f.eks. ved lavere aktivitetsniveau i koldt vejr. Dun isolerer jakken bedre end fiber, men er dyrere og kræver lidt mere omtænksom vedligeholdelse.